I juni måned præsenterer vi værker af Freja Bredal, som gennem sine illustrationer udforsker mennesker, følelser, former og udtryk.
Frejas kunst er kendetegnet ved skæve ansigter, spontane streger og et legende forhold til det uperfekte. Hun finder inspiration i mennesker, masker, mønstre og de små detaljer, der gør hvert udtryk unikt. For Freja behøver kunst ikke være perfekt – tværtimod opstår det interessante ofte dér, hvor tingene afviger fra det forventede.
Vi inviterer dig til at opleve hendes værker i caféen hele juni måned, hvor kunst og kaffe mødes i hyggelige omgivelser.
Hver måned er der en ny udstilling i caféen. Ønsker du at udstille dine værker hos os? Så kontakt os via mail: kontakt@kaffevarket.dk